Møderum og konferencelokaler

Visuel præsentation – lyd – videokonference ​

Projektor eller skærm?

En projektorløsning vælges oftest, hvis I ønsker en stor billede-størrelse og en lav driftsøkonomi. For år tilbage havde en projektor-pære en typisk levetid på få år, men idag holder pæren typisk 4-5 år. Samtidig er der kommet Laser/LED projektorer, der kører 20 000-30 000 timer uden at der skal skiftes pære. Fordelen er også, at opstartstiden er meget kort og støjniveauet er lavt. Så generelt er en projektorløsning den mest prisvenlige løsning, hvis I ønsker en billede-størrelse på over 70-80”.

En skærmløsning vælges oftest til alle mindre møderum, hvor der typisk er 4-12 stole omkring et bord. Skærmene findes også som touch-modeller, hvis I ønskes interaktivitet. Skærmene er ret lys-stærke, så de egner sig godt til mødelokaler med dagslys – herudover har de en høj opløsning og står skarpt og klart i mange år.

Standard projektor

Kraftig laser-projektor

Loftbeslag

Vertikalt beslag

Sakselift

Montering

Projektorer

Følgende faktorer er primært afgørende for hvilken projektor vi vælger til en aktuel opgave: Først fastlægges den ønskede billede-størrelse og kvalitet ud fra rummets størrelse og brug. Herefter analyserer vi lysindfaldet i rummet – både hvad angår lys fra vinduer og belysning. Dernæst vurderer vi projektorens placering i forhold til lærredet, og til sidst ser vi på de tilslutningskrav og ekstra-features I ønsker til den aktuelle installation.

Oftest monterer vi projektoren i et loftbeslag, hvori ledningerne kan skjules, så løsningen fremstår på en visuelt ordnet måde. Hvis I ønsker en meget diskret løsning, kan der monteres en motoriseret loftlift. Her ”gemmes” projektoren væk over loftet, og kommer kun til syne under brug. En sådan løsning kan både vælges for at bevare rummets arkitektoniske udtryk, men er også aktuel i lokaler der er plaget af tyveri.

Vi samarbejder med førende leverandører indenfor projektorer, såsom Hitachi, Panasonic, Epson og Digital Projection m.fl.  og har stor erfaring i at finde den rette projektor til mange typer installationer – lige fra mindre møderum til store konferenceinstallationer

Hvilket lærred?

Lærreder kan fås i mange varianter og kvaliteter. Først lidt om kvaliteten. Selve kvaliteten af lærred-dugen har stor betydning for billedkvaliteten. Et ellers flot og skarpt billede, fra en super projektor, kan blive væsentligt forringet af et lærred i ringe kvalitet – hvilket desværre ofte ses, da projektorens opløsning og lysstyrke ofte bliver det eneste parameter, der ligges vægt på ved køb af en samlet installation. Selve kvaliteten af dugen, samt dens linære udspændthed og regelmæssighed, burde vægtes ligeså højt.

Rulle-lærred med og uden motor: Et almindeligt rullelærred kan både fås til manuelt nedtræk med krog, og med motor, hvor lærredet kører ned fra en kassette der er monteret i loftet. Hvis I vælger et motorlærred, kan kassetten også fås til indbygning i loftet, således det skjules når det ikke er i brug. Et rullelærred er den mest enkle form for lærred, hvor dugen kun er fastgjort foroven i kassetten og ikke ”afstivet” i siderne. Dette kan bevirke at lærredet i nogle tilfælde kan komme til at folde let. Et rullelærred med manuelt nedtræk tilbydes oftest hvor I ønsker en prisbillig løsning, og hvor der ikke er krav til 100% plan billedflade. Et rullelærred med motor bruges når I ønsker at sikre en stabil op/ned-kørring, eller en skjult installation af kassetten i loftet.

Rulle-lærred med ”tab-tension”: Rulle-lærreder kan købes med en ”tab-tension”-funktion. Her er monteret nogle snore, der gør at dugen bliver spændt ud i siderne, samtidig med at den kører ned. Herved sikrer man en mere plan og udspændt billedflade, hvilket øger billedkvaliteten væsentligt på rulle-lærredet. Desværre er der flere såkaldt “tab-tension”-lærreder på markedet, som faktisk ikke er det – vi forhandler dog kun de”ægte” af slagsen…

Ramme-lærred: Et rammelærred består typisk af en alu-ramme, der er betrukket med sort lysabsorberende stof. Selve lærredet bliver udspændt i rammen og fastgjort til denne, hvilket sikrer I får et stramt og ensartet lærred-areal. ​Et rammelærred bruges oftest hvor I ønsker en biograflignende oplevelse med god ramme-kontrast til billedet.

Vi forhandler lærreder fra bl.a. Lissau og Projecta.

Rulle-lærred

Skjult loft-kasette

Ramme-lærred

Tab tension

Tab tension bagside

Fjernbetjening

Typisk fladskærm

Vægbeslag med tilt

Chief vægbeslag

Valg af skærm

Følgende faktorer er afgørende for hvilken skærm vi vælger til en aktuel opgave: Først skal man undersøge hvor mange timer I skal have skærmen tændt. Professionelle skærme bliver produceret til være tændt fra 8 og helt op til 24 timer i døgnet året rundt. Alt for tit bliver der brugt tv-skærme, der ikke er konstrueret til at blive brugt professionelt, eller stå tændt i mange timer dag ud og dag ind. Dette betyder, at de i bedste fald overopheder og går i stykker – og i værste fald kan antænde.

Herefter skal vi bestemme størrelsen af skærmen – skærme fås helt op til 100″ i dag, og flere skærme kan sættes sammen til én skærmvæg. Vi kan udregne den helt korrekte størrelse til den aktuelle skærm I ønsker – størrelsen er afhængig af afstand fra tilskuerne til skærmen, samt hvad der skal vises på skærmen – om det er Excel, Powerpoint eller filmvisning skærmen skal bruges til. Samtidig skal vi beslutte om I ønsker interaktivitet. Det kan både være til at tegne/skrive på, men det bruges også hvis I ønsker at betjene computeren direkte fra skærmen. I kombination med en projektor kan I også få en meget nøjagtig touch-løsning, der samtidig kan vises på et stort billede til publikum.

Dernæst skal antallet af input og opløsning bestemmes – skal det være full HD, 4K eller snart 8K?

Oftest monterer vi skærme på væg, eller på et rør fra gulv eller loft. I andre tilfælde monteres de på en rullevogn, som fås både med og uden motorhejs. Derudover findes motoriseret versioner der kan monteres skjult i gulv eller i loft.

Vi forhandler skærme fra bl.a. Sharp, Philips, LG, Samsung og Panasonic, samt touch-skærme fra bl.a. Promethean.

Video-konference…

Hvilket behov har I? Skal I bruge videokonference i et mindre mødelokale eller skal det bruges i det store Bestyrelseslokale?

Små lokaler med 2-8 brugere:  Disse systemer er ofte sammenbygget, hvilket betyder at selve videokonference-enheden både har et vidvinklet kamera og en højtaler indbygget. Hertil tilkobles en kablet transportabel bordmikrofon.

Større lokaler med over 4 brugere: Disse systemer bliver tilpasset lokalet og indretningen. Vi placerer mikrofoner enten i loftet eller får dem indbygget i bordet, så lyden opfanges fra dem som skal deltage i mødet. Der findes også avancerede mikrofoner-systemer, hvor I kan have forskellige bord-opstillinger, hvor lyden stadig opfanges perfekt, selv om der er nye stoleplaceringer fra gang til gang. Her vil vi typisk koble et større og bedre højtaler-system til, end i de små lokaler. Der vil kunne kobles 1 eller flere kameraer på, med forskellige pre-sets, og betjeningen vil kunne foregå via touchskærm.

Vi forhandler videokonference fra bl.a. AMX, Logitech, Polycom og Aver.

Enhed med højttaler og kamera

Neets betjeningspanel

Neets paneler i kabelkanal

Installation

Bordbrønd med stik

Lille bordbrød

Betjening…

Hvorfor skal I vælge et separat betjenings-system? I får et møderum der fungerer hver gang, og som virker som dét, det er programmeret til – både når det gælder lyd og billede. Hvis I ønsker, kan der også styres gardiner og lys – ja, det er næsten kun fantasien der sætter grænsen.

Ét tryk, og I kan udføre mange funktioner på én gang: Tænde projektor, vælge det rigtige input, køre lærredet ned, dæmpe lyset og skrue lyden op – for bare at komme med nogle foreslag. “Jamen, fjernbetjeningen kan jo det hele – hvorfor ikke bare bruge dem?”. Problemet er,  at der skal mange fjernbetjeninger til, for at kunne det samme som ét betjeningssystem – og så skal de ikke være blevet væk eller byttet med dem fra nabomødelokalet… og det har vi erfaring med sker temmelig ofte… Samtidig, har de alt for mange knapper, der kan “trykkes forkert” på. Jeres mødelokale virker derfor med stor sandsynlighed ikke præcist som det var tiltænkt hver gang.

Overvej derfor at få et separat betjeningssystem, næste gang jeres mødelokaler skal optimeres. Det er meget hurtigt tjent hjem igen, da oppetiden i mødelokalet bliver meget højere; gentagne stressende fejlsøgninger decimeres og brugerne føler sig mere trygge med betjening af udstyret.

Betjeningssystemet kan være som knapper i et panel eller som en mindre touchskærm – lige med det design og firmalogo I ønsker. Man kan også vælge en version hvor man bruger en smartphone eller en tablet.

Vi forhandler flere forskellige betjeningssystemer. Neets er en af vores foretrukne, da det er dansk, klippestabilt og er økonomisk rentabelt – og kan bruges i ca. 80 % af de installationer, hvor der ønskes et betjeningssystem.

Den gode lyd…

Har I prøvet at være på et stadium, hvor der bliver givet en meddelelse over et gammelt højtaler-anlæg – det kan næsten være umuligt at høre hvad der bliver sagt… Eller hvad med lyden af en radio, der spiller højt i et tomt rum – musikken er ikke rar at lytte til i længere tid…

Køb derfor ikke bare 2 tilfældige højtalere, hvis I ønsker en god lyd. Undersøg hvad jeres behov er – og lad os hjælpe med at vælge det rigtigt setup. På den måde, kan I få en klar og tydelig mikrofonlyd der er nem at forstå – og højttalere, der kan afspille musikken fra f.eks. en ny reklamefilm, så den opleves så god som den er produceret til.

Det er derfor vigtigt at være grundig, når I skal vælge lyd til jeres nye mødelokale. En højttaler er ikke bare en højttaler – nogle er primært skabt til talegengivelse – andre til musikgengivelse. Nogle højttalere har en stor spredning og rækkevidde – andre en kort og mere specifik spredning og rækkevidde. Rummets udformning og møblering har også stor betydning for valg af højttalere.

Vi har stor erfaring i lydgengivelse, og samarbejder med adskillige producenter, hvilket sikrer at vi kan tilbyde jer den mest optimale lydløsning til det enkelte rum til en god pris. Til mere avancerede installationer, bruger vi specialiseret audio-måleudstyr til optimering af placering og indstilling af højttalersystemer.

Vi forhandler bl.a. højttalerne fra JBL, Genelec, RCF, Electro Voice og Mackine, og er godkendt som autoriseret Sennheiser Professionel Partner.

Genelec højttaler til mindre møderum

Forskellige styles

Sennheiser trådløs mikrofon

JBL højttaler, tekst

Autoriseret Sennheiser Professionel Partner

JBL højttaler, tekst

AKG headset

JBL højttaler, tekst

Barco Clickshare

Barco Clickshare

Airtame

Airtame

Trådløs overførsel…

Slip HDMI kablet, og stream jeres indhold trådløst til jeres projektor eller skærm.

Overvejelser og muligheder: Hvilke funktioner ønsker I? Billede og lyd, eller en mere avanceret løsning, hvor filer kan deles mellem deltagerer? Skal der vises flere enheder på skærmen samtidig, og skal systemet også virke på smartphones og tablets? Måske har I en afdeling på en anden adresse – og med trådløs overførsel, er der også mulighed for at dele indhold mellem mødelokaler på tværs af netværk. Og hvad med WiFi – skal det trådløse system være et selvstændigt system, eller skal det være tilgængeligt på jeres eget WiFi netværk?

Eller hvad med en automatiseret løsning, hvor der kan der tændes projektor, justeres lys og lyd, så snart I viser jeres indhold trådløst?

Få råd og vejledning hos os, omkring hvilke muligheder I har for trådløs overførsel.

Vi forhandler mange forskellige systemer, bl.a Barco Clickshare, Solstice og Airtame

VIL DU I DIALOG

Har du spørgsmål eller brug for et godt råd, så hjælper vi dig gerne. Bare udfyld formularen eller giv os et ring.

ADRESSE

Egetoften 2, 3660 Stenløse

TELEFON

40 55 84 12

EMAIL

mail@fauth.dk